Vi har fået udfyldt og afsendt blanketten til DKK stambogsregistreringen, og i den forbindelse har vi jo måttet finde på nogen navne til de små- og ikke-så-små pelsklumper. Nogen kenneler vælger at navngive deres kuld meget stringent – startende med A-navne for første (A-)kuld, men det er nok ikke realistisk at vi får så mange kuld, så vi har valgt at tage mere afslappet på det.

Bettina har fundet nogen strofer fra Ronja Røverdatter, og dem tager vi udgangspunkt i. På registreringsblanketten skal vi ikke navngive han- og tæve-hvalpene individuelt, men kun oplyse hvad tæven skal hedde og hvilke tre navne, som vi har valgt til de tre hanhvalpe. Man kan vel sige at det først er at når chipmærkeren er her, at hvert navn bliver chippet fast til hver han.

Så vi har endnu ikke bestemt hvilken han, som skal have hvilket navn. Og selvfølgeligt blander vi os slet ikke i hvilket kaldenavn, som hundene ender med at få.

Ronja sidder stille under bordet i stensalen i røverfortet mens hun er lille og lytter på at røverne synger og lærer “Ditties by heart” – altså simple sange, viser og digte, som hun lytter til og lærer udenad (by heart) – og så synger hun med og fornøjer hele røverbanden med sin klare stemme.

Robbers Nest Without a rope (han)

Da Ronja ser Birk for første gang, får Birk overbalance og er ved at falde i kløften. Ronja redder hans liv med et reb, og da hun får ham hevet op, så vil Ronja ha’ rebet tilbage med det samme. Birk siger til hende at de to, fra nu af, er forbundet – selv uden et reb (without a rope).

De to røverbander plyndrer de rejsende købmænd, som rejser langs Røverstien, og selvom det ikke betyder det helt store for de rejsende købmænd om hvem de bliver røvet af, så betyder meget for de to røverbander om hvem der løber af med rovet. Skulle der mangle købmænd, så røver de to bander endda hinanden uden tøven (without hesitation).

Robbers Nest Making up poems (han)

Da Borka-røverne flytter ind i den anden halvdel af Mattis røverborg, så mødes de to røverbander på hver sin side af kløften i en verbal konfrontation. Borka mener at Matti kommer lidt for sent, men Matti siger at det var fordi at han skulle gøre et digt færdigt. Et sørgedigt for en død Borka-røver.

Vi får et kontrol-ark fra DKK som vi skal tjekke for at se at alle navne er indtastet rigtigt ud fra blanketten, og når vi har godkendt den, så fanger bordet – men vi synes nu at det er nogen fine navne, så vi tror ikke at vi fortryder i sidste sekund.

Bettina knipsede dette billed af hanhvalp nr. 1, som sover middagssøvn. Det kan godt være at hanhvalp nr. 4 er den største linselus i kuldet, men ham her er altså også ret sød. Det første indtryk, som vi havde af ham, var jo at han var ret aktiv. Det indtryk holder i øvrigt ved.

Ronia er begyndt at smide underulden – helt forventeligt i forløbet med fødsel og amning. Henning børstede en stor håndfuld af den mest bløde, hvedefarvede uld af hende til eftermiddag. Når man mærker på sådan en fluffy håndfuld hår, så forstår man lidt bedre hvordan sådan en Cairn er ret godt isoleret fra naturens side.

Hvalp nr. 4 er faktisk ret irriterende nuttet. Når vi sidder og kigger på dem, og oplever et Kodak Moment og får lyst til at finde kameraet frem, så er det faktisk altid ham, der ligger i den sjove, nuttede, bedårende stilling. Vi ville jo gerne tage lige mange billeder af alle hvalpene, men på trods af det, så har vi dobbelt så mange billeder af ham, som vi har af de andre.

Hvis han kunne synge, så ville han sikkert bare istemme: “Man kan vel ikke gøre for at man har charme”.

I dag ved morgenvejningen kunne vi konstatere at alle fire hvalpe nu har fordoblet deres fødselsvægt. Tommelfinger-reglen siger at det skal de gøre på en uges tid, og at deres vægt skal være tredoblet efter to uger – så det passer jo glimrende. Vægtgrafen er på hvalpesiden.

Da vi hentede Ronia hos Berit var hun præcis 8 uger, og der vejede hun lige omkring 2 kg, så der mangler stadig en del besøg i mælkebaren før de små er klar til at flytte hjemmefra.

I går eftermiddags var Ronia i haven, og vi satte en skål mad ud til hende for at se om hun ville spise lidt. Der skal jo rigelige mængder vand og mad til for at der kan komme mælk ud. Hun var vist ikke sulten, men så kan man jo bare gemme maden til senere, tænkte hun jo nok… Så hun begyndte at lave skubbe-bevægelser med snuden for at skubbe græsset ind over maden. Det er fascinerende som den slags “dække-til” vildmarks-adfærd ligger lige nede under overfladen på vores søde, civiliserede hunde.

Hele familien slapper af i dag igen. Vi mennesker nusser med de små og glemmer helt at tage billeder.

Hvalpekassen står jo i soveværelset, og Ronia plejer at elske at ligge inde under vores senge og slappe af, og i dag gjorde hun det for første gang efter at hun har fået hvalpe – så hun er mere og mere tryg ved at forlade dem.

Om aftenen tager hun faktisk også et kvarter eller to for sig selv i haven – gøer lidt af harerne på marken (indtil vi kommer ud og tysser på hende), snuser lidt, hygge-graver en smule på hendes favorit-plads og spenderer lidt tid for sig selv.

De blev også vejet til morgen, og med et enkelt knurhårs afstand ned til de andre hanner, så blev tæven den første, der fordoblede vægten – nu skal det jo så også siges at hun startede med den laveste fødselsvægt – både den første og den sidste hanhvalp har præsteret højere tilvækster hvis man måler alene i gram.

Hvalpene hygger med lidt eftermiddagsmælk… Det er hvalp nr. 4 som ligger ved patten, derefter hvalp nr. 2, hvor kun halen er synlig, så tæven nr. 3 og yderst på fløjen ligger den første- og størstefødte.

Her er bare lige nogen hurtige billeder af de små røver-hvalpe. Man kan trække i billederne og dobbeltklikke på dem – og man kan også finde alle billederne på hvalpesiden i billedlisten over hver enkelt hvalp.

[polaroid=10,495,590]

På billedet fra i formiddags er det – fra venste mod højre – først hanhvalp nr. 2, så tæven nedenunder, derefter den sidst-fødte hanhvalp og til sidst hanhvalp nr. 1.

Man skulle næsten tro at Ronia læser med her på bloggen, og at hun har læst det med at hun er begyndt at gå mere ud i haven. For i går aftes var hun ude i haven et par gange og her til morgen lagde hun sig ud på de skyggefulde, kølige fliser på terrassen og kølede hendes varme mave lidt. Naturligvis stadig kun korte ture.

Det virker også som om at hvalpene bliver en tand mindre afhængige, og nu ikke længere behøver at ligge klinet op af Ronia hele tiden, men ellers laver de små jo absolut ikke andet end at sove og spise.

Vi har haft fri på Grundlovsdag, og vi har brugt dagen på at finde på navneforslag til hvalpene – kuldet skal jo registreres hos DKK inden 3 uger. Bettina har ligget på terrassen og slikket sol og flittigt noteret fraser og navne fra vores engelske udgave af Ronja Røverdatter.

Det går fint med kuldet – de vokser allesammen, og det virker til at Ronia slapper mere og mere af omkring dem. Hun har endda forladt kassen og været ude og kontrollere at haven stadig er der – men hun er nu stadig i kassen i mere end 99% af tiden – altid klar til at gi’ hvalpene en lille mælketår eller en slikketur.

Når vi skal have hende ud og lufte sig, så foregår det f.eks. stadig med snor på – og kun lige et lille sving udenfor og ordne det allermest nødvendige – så vil hun, med fuld fart på, tilbage til de små.

Hjemmesiden er blevet opdateret lidt hist og pist. Der er sat en vægtgraf i bunden af hvalpesiden og så er muligheden for at skrive kommentarer på hver side fjernet og erstattet af en gæstebog til hilsener og kommentarer. Dem har vi allerede fået et par stykker af, og det siger vi begge to mange tak for.

Så fik menneskene stille og roligt øjne igen efter et par timers søvn, og vi fik opdateret hvalpesiden med billeder og fødselsvægt af de fire, små guldklumper. Se selv her.