Hundene nyder forårs solen på terrassen og vi nyder at græsset gror og spirer og forhåbenligt snart dækker over de forventelige skader, som to Cairn’er og en våd, lang vinter giver. Der er ikke noget at berette om Ronias drægtighed – det går sin gang og her knapt tre uger efter parringen er der jo stadig ikke noget at se. Vi render jo ikke rundt og tager prøver og ultralydsscanner og den slags – det får lov til at udvikle sig helt naturligt her i huset.

For et stykke tid siden fik jeg en mail fra Hanne Mathiasen, som har skrevet på en bog om hundeudstillinger. Vi har tidligere mailet sammen fordi hun har spurgt om hun måtte bruge nogen af billederne fra udstillingen i Vejen i 2007 i bogen. Det måtte hun naturligvis!

Nu er det så tid til at sige stort tillykke til Hanne med bogen – for den er færdig nu. Bogen har også en hjemmeside: http://www.hundeudstillinger.dk, og hvis man slår op på side 38 i bogen, så er der minsandten et rigtigt stort billede af en glad Cairn, som fylder halvdelen af siden.

Jeg er selvfølgeligt stolt og glad over at et af mine ringside-knips kunne bruges. Jeg husker det også som en rigtig dejlig, varm, solrig udstillingsweekend – den slags weekender som man kun kan håbe på at få mange flere af.

Så har vi taget skovtursbilleder igen. Det er så nemt lige at smutte ud i Marselisborg- eller Moesgaard-skovene og gå en tur derude.

Dittie er kommet i løbetid, og vi går og venter på at Ronias løbetid også begynder, for vi har jo stadig planer om sommerhvalpe, og vi har fundet den helt perfekte hanhund til hende: Alonso (Lachleen Name Your Game).

Alonso har det allerbedste temperament, og vi er så ovenud tilfredse med resultatet af vores første kuld med Barney (Xtra Smart Of Barnsley), at vi ikke ser nogen grund til at “ryste stamtræet” ret meget. Hvis Barney + Ronia var godt, så føler vi os ret overbeviste om at en supergod Barney-søn + Ronia også bliver rigtigt godt.

Vi synes faktisk at Ronia burde have fået sin løbetid når vi ser på kalenderen, og indtil nu har vi da opdaget hendes løbetid hver gang, men det er jo vist påvist videnskabeligt at hunhunde i flok retter deres cyklus ind efter hinanden, så måske har Ditties løbetid skubbet lidt på Ronias? Eller også er vi bare utålmodige. Det skulle da lige passe at der er kuk i Ronias løbetid når vi nu har fået aftalen på plads med Alonso og det hele.

BREAKING NEWS: Her til aften har Bettina konstateret at Ronia er kommet i løbetid. Jubii!

[Show slideshow]

Der går lidt lang tid mellem blog-indlæggene lige i øjeblikket, men det ligger jo lidt stille med udstillingerne hen over jul og nytår – og sådan i hverdagen er der jo ikke de helt store oplevelser at blogge om.

Ronia har været til Agility-kursus og vi går jo også og vintertræner i en ridehal i Tiset ved Solbjerg. Hun er stadig helt vild med agility’en. Det er sådan at når hun bli’r lukket ud af bilen ude ved ridehallen, så ved Ronia godt at hun hurtigt skal sætte sig og få tisset af – og at når hun har gjort det, så drejer hun rundt og trækker hårdt i snoren hele vejen ind i ridehallen.

Apropros “hallen”, så har vi jo også været til årets første udstilling i hallen i Holsted. Den engelske dommer Andrew Brace bedømte både Dittie og Ronia. Først Ditties fine kritik:

Almost 9 months greybrindle, excellent overall type, typical head, ears could be a little neater, very stringly? made, stands well on her legs, excellent coat, moves a little close behind, but carries herself well in profile.

Sådan en fremragende kritik rakte til en vurdering som Særdeles Lovende og en placering som nr. 1 i klassen på 7 andre, små tæver. En fabelagtig start på året for Bettina og Dittie!

Ronias kritik lød:

3 years greybrindle, good overall type, typical eye and expression, strong bones, wellsprung ribs, tail could be a little better set, and she could be firmer in the hocks, pleasing coat texture, moves steadily, but could use her tail more, which could be much better coated.

Fin kritik – men det rakte lige præcis ikke til en Excellent bedømmelse. Dem delte han nemlig kun 3 styk ud af. Nå – men vi kunne glæde os rigtigt meget over at Ronia fik placeringen som nr 4. Så vi stod også på sidelinjen og blev enige om at hun da så måtte være The Very Best of the Very Good.

Selvom der ikke er store oplevelser at blogge om, så har Bettina alligevel taget nogen hverdags billeder fra de sidste par dages skovture ved Moesgaard. Vi synes nok at det tydeligt fremgår at Dittie vokser som hun skal og at begge hunde nyder hinandens selskab og kommer godt ud af det med hinanden.

[Show slideshow]

Så er det lige før at Dittie bliver 6 måneder. Og et halvt år er lige netop afstanden fra sommer til vinter, og det fik vi en forsmag på i mandags, hvor hvalpe motivations træningen stoppede – i sne, frost og bidende kulde. Så nu må vi klare os uden professionel assistance til opdragelsen indtil foråret kommer.

Det føles som ganske kort tid siden at Ronia – en tidlig morgentime – bukkede ryggen og smuttede hvalp nr. 3 ud i fødekassen, og hvor er tiden dog bare fløjet afsted. Sådan lige i forbifarten og ud af øjenkrogen ka’ det faktisk være svært at se forskel på Dittie og Ronia – i vintermørket er “alle (vores) Cairn’er grå”.

[Show slideshow]

Vi må hellere lige få opdateret lidt på udstillingsresultaterne her i efteråret. Først Ditties første kritik fra Jens Martin Hansen – til Cairn-skuet i Stilling:

4 mdr gammel babytæve som endnu behøver meget udvikling, udmærket hoved, lidt bred ører ansætning, er i tandskifte, udmærket hals, velvinklet for, tilstrækkelig bag, kroppen må endnu udvikles med hensyn til dybde og masse, pæne bevægelser, lidt trange bag, lidt kort pels med med god struktur, udmærket temperament

Ronias første kritik efter fødslen – også Jens Martin Hansen:

Tæve af passende størrelse, feminint hoved, velproportioneret, korrekt bid, smuk hals, velvinklet for og bag, udmærket krop, udmærket bevægelser, pelsen er ikke i topkondition, udmærket temperament

Lørdag d. 8/11 stod den på Interra-udstilling i Herning med englænderen Ian L.B. Shaw som dommer. Dittie blev først bedømt til et SL i Baby-klassen med den her kritik:

Lovely head and expression, a good mouth, good neck and shoulders, level topline, tailset ok, moves well when settled

Vi var jo stadig lidt i et kapløb med tiden for at få Ronias pels gjort udstillingsklar efter hvalpekuldet og få scoret den Excellent, som giver adgang til årbogen, men vi vidste jo godt at det ville blive svært – og på trods af at Henriette kæmpede forbilledligt og viste Ronia frem på fineste vis, så blev det ikke til Excellent. Men det blev Very Good og til den her kritik:

Nice head and expression, neck and shoulders ok, she could loose some weight to her advantage, moving a little close behind, good coat and condition, lovely temperament

Søndag d. 9/11 var det Kevin Brown, som bedømte Ronia med den her kritik:

…god type, velformet hoved, korrekt øresat og bid, god hals og skulder, ok toplinie, haleansætning ok, tilstrækkelig vinklet bag, bevæger sig ok.

Henriette var kørt tidligt hjem fra udstillingen, så Berit viste Ronia frem – og hende Berit ka’ jo et-og-andet helt specielt når det virkeligt gælder…! Ronia hoppede som en gummibold og hev lige netop en Excellent hjem til Antons regnskab. Et rigtigt super-resultat i absolut sidste øjeblik !

Nu må vi jo i gang med at tage billeder til årbogen. Berit har jo hævet det tekniske niveau med hendes Olympus E-520 fra i sommers, og mens der skumles over det her i Holme, så annoncerer Olympus en E-30’er med en sving-og-vipbar skærm, 12 megapixel, 1/8000 lukketid, 11 autofokus-punkter, ISO 3200, penta-prism i stedet for penta-spejlet i E-520’eren, en rulle-fætter-knap til højre pegefinger, “kunstner-filtre” und so weiter… Vi får se om der ligger en E-30’er, en Zuiko Digital ED 12-60mm F2.8-4.0 SWD eller måske nærmere en bagagerumsmåtte til en Skoda Fabia Combi under juletræet i år.

Billederne her er fra Cairn-skuet i Stilling – det er jo indendørs, så de bærer meget præg af at lyset er so-so i den slags haller.

[Show slideshow]

Der er ikke så meget at fortælle – andet end at det går rigtigt fint med de to søde tøser. Ronia slapper af, så hun er helt klar til søndagens Agility stævne i Odder.

Så har Ronia haft sin Agility-løbs debut til 3. afdeling af klubmesterskabet i Viby. Vi havde ikke deltaget i de to første afdelinger, så den del af konkurrencen deltog vi ikke i. Og godt det samme for konkurrenterne, da!

For Ronia løb sig til en fin 2. plads i Begynder-Lillehunds-Agility – kun et halvt sekund efter sidste års Danmarksmester (selvfølgeligt ikke med Danmarksmester-hunden…), og vi havde tre fine løb og “kun” et enkelt, der gik helt galt. Hurra for en debut!

Ellers går dagene stille og roligt med at hygge. Dittie er den mest kælne, superdejlige hvalp – men vi kan godt mærke at hun har arvet lidt mere af farmand Barneys temperament og tænding end hun har arvet Ronias meget rolige sind.

Ronia er stadig vældigt tålmodig omkring Dittie, men er der een ting kan virkeligt få Ronia til at sige fra, så er det når Dittie forstyrrer Ronias morgensøvn. Mor-Morgensur? Tja… Ronia kender jo rytmen i huset og ved at det først kan betale sig at stå op når vi ta’r sko på og begynder at rasle med halsbånd og snor for at gå morgenturen.

Vi har også været på Fyn, hvor vi var inviteret til at se Robbie. Han har det rigtigt fint og ser rigtigt godt ud. Go’ pels og hans skønne, milde temperament er også det samme som da vi tog afsked med ham.

Vi kørte også forbi en frugtavler og fik fyldt et par poser Fynske æbler i bilen. Hos frugtavleren gik der en lille killing rundt, og Dittie fik sig en oplevelse med sådan en lille størrelse. Killingen var godt nok lidt beklemt ved situationen, men det gik da uden rifter…

[Show slideshow]

I weekenden har vi været på sommerhus-besøg på Fanø. Vi havde en skøn tur og vi tror at Ronia nød fredagen rigtigt-rigtigt meget.

Fredag aften havde hun nemlig arrangeret et langt natløb for os – hun løb rundt i sommerhusområdet det meste af fredag aften og nat og jagtede kaniner og fasaner. Hun var langt udenfor pædagogisk rækkevidde og totalt umulig både at kalde til sig, løbe op eller kredse ind. Den eneste trøst var at hun dog nogenlunde blev indenfor nogen få hundrede meter af sommerhuset.

Vi løb rundt og kaldte og kaldte hele aftenen! Kl. 02:00 måtte vi give op. Hun var ganske umulig at fange! Vi gik meget bekymrede i seng efter at have sat hendes sove/transportkasse og vand udenfor. Der var ikke noget at gøre – vi måtte vente på at solen stod op og gav os lys, så vi bedre kunne se hende og få hende fanget. Suk!

Kl. 02:35 hørte Bettina at det puslede udenfor og at noget peb udenfor terrassedøren til soveværelset, som stod lidt på klem. Det var Ronia. Så var nattens jagt slut, og hun bad om at komme indenfor for at sove med flokken.

Det var ikke lige sådan at vi havde forestillet os at vi skulle bruge fredag aften! Men sådan kan et liv med Cairn-terriere jo være fyldt med overraskelser – specielt når man glemmer at det altså er en jagthund, som man har – og tilmed en jagthund, som er fremavlet til at jage smågnavere i bakker, dale, krat og bevoksning. Vi skulle hilse at sige fra Ronia at der er rigtigt mange vildkaniner på Fanø.

[Show slideshow]

Søndag middag var vi på stranden og hyggede med kaste-pind og almindelig, fri leg. Bettina var gået over på den anden side af en af de “lavvande-søer”, som er på stranden. Det var ikke fordi at vi havde kastet pinde ud i vandet eller fordi at vi kaldte eller noget, men pludselige fandt Ronia på at nu ville hun den hurtigste vej over på den anden side, så hun løb gennem vandet, hoppede og til sidst måtte hun svømme. Så det gjorde hun. For første gang i hendes liv har vi set hende svømme. Og det gik selvfølgeligt helt fint. Hvis en hund ikke kan svømme hundesvømning, hvem kan så?

Dittie har også hygget sig og hun vokser jo simpelthen og bli’r dejligere og dejligere for hver dag der går. Sådan har vores hvalpekøbere det heldigvis også. Vi har fået hilsener fra Robbie på Fyn, fra Ludwig i Ålborg og været ude og hilse på hos Bølle i Kolt – og alle steder har hvalpene det rigtigt fint og har fundet sig til rette. Det er skønt at vide at tingene går som de skal.

Opdateret: Ludwigs første familie har ulykkeligvis fundet ud af at et familiemedlem er allergisk overfor hans pels, så de sidste par dage har været temmelig hektiske i vores lille kennel. Ludwig kom hjem onsdag midt på dagen og han er jo sædvanligvis ikke typen, som kryber langs panelerne. Han har leget og tumlet til den store guldmedalje med både Robbie og Ronia.

Heldigvis er det ret hurtigt lykkedes for os at få fundet den helt rigtige, store, hundeglade nordjyske børnefamilie til ham, så på den måde ender det hele nok alligevel med at flaske sig for Ludwig. Men mon ikke at Ludwig får sin sag for med hans nye families kloge, legesyge, 4-årige Schæfer-kammerat? Det tror vi nok at han gør!

Her er en hel stribe billeder fra sådan ca. de sidste par uger. Alle billederne er fra Bettinas kamera, og det er sådan set den eneste fællesnævner. De kommer lidt i spredt orden.

Vi har en flok billeder fra dyrlægebesøget, som de små klarede så fint. Vores dygtige, rare dyrlæge synes at det var et fint kuld. Raske, friske og dejlige. Hvalpene peb selvfølgeligt lige da de blev stukket. men sammenlignet med chip-mandens store nål, så er fremtidige dyrlæge-stik vist ikke værd at snakke om.

[Show slideshow]

Legebilleder fra haven og nogen af de sidste billeder af hele kuldet samlet.

[Show slideshow]

Til sidst en lille stribe fra Robbie og Ditties første tur ned på hundeområdet, hvor kvarterets hunde- og hundeejere synes at de to små var super-super-søde.

[Show slideshow]