Nedtællingen til Ronias hvalpekuld er for alvor ved at gå igang. Hendes patter er vokset, og det plejer jo at være et af de tegn, som man skal holde øje med. Hun virker måske lidt mere sulten, lidt mere “på” og hun er måske også vokset en lille anelse.

Hun er dog ikke så besværet, at hun ikke gider løbe efter bolde. Vi har knipset et par billeder med Hennings nye Olympus Zuiko 12-60 mm linse fra det lokale mælkebøtte-bestrøede hundeområde.

Vi tæller os frem til at det er i uge 23 (altså første uge i juni) at vi kan vente os hvalpe. Det bliver rigtigt spændende at se hvor mange der er!

[Show slideshow]

Ronia elsker at jagte bolde. Den bedste bold er en halvskæv, snasket een fra sidste sommer. Den var oprindeligt helt orange, men nu er den nærmest Ronia-farvet. Vi har før kastet den, hvor den er hoppet langt og forsvundet mellem højt græs og tidsler. Efter at have ledt længe efter den, så var Henning var klar til at opgive og gå videre – men Ronia var ikke klar til at opgive og fandt selvfølgeligt bolden til sidst. Ronia kan godt være stædig, selvom det nu ikke er hendes mest fremtrædende karaktertræk.

Sjældent har Henning da ventet så længe og kigget så langt efter posten. Men i går kom den gule postbil endeligt med pakken. Det første indtryk er at det er et herligt legetøj, sådan et Olympus E-510 kamera. Det er noget helt andet end det gamle Sony-kamera, som jo faktisk var helt umuligt at arbejde med når Ronia bevægede sig. Men der er sørme godt nok meget at lære før billederne bliver helt perfekte, knivskarpe og velkomponerede.

Ellers går det udemærket i Holme og med Ronia. Det føles som om at hun er blevet større og lidt mere firkantet, og lige nu er hun i et fantastisk godt humør – og som det måske kan anes på billederne, så holder Bettina flot pelsen i ave. Vi har jo kun været til et par stævner i 2007 – og der har ikke været det helt store at prale med. Tre 1. præmier og en 2. præmie – en enkelt placering som nr. 3-4 stykker i Hårlev og på Fyn, og det bliver heller ikke til så mange sommer-stævner før efteråret.

Ronia har fået et griseøre.

Sådan en lækkerbisken skal gemmes et rigtigt godt sted.

Og når stedet er fundet, så skal der graves dybt så der er plads.

Den, der gemmer til natten, gemmer til katten?

Den kat finder aldrig mit griseøre!

For et års tid siden var Ronia på sin første bustur – det var ind til Festugen i Århus. I år var vi atter inde og se på pantomime og spas med "moster" Lone som Hr. Lorentsen i Latinerkvarteret. Samme hund, samme rygsæk, men hvor har Ronia da udviklet sig på alle mulige måder. Hun er blevet en lille dame, men er stadig lige tillidsfuld og blid, og det er jo helt utroligt så meget hun har lært.

Føtex har haft en Narnia-bæver på tilbud, og Ronia var meget forsigtig da vi kom hjem med den. Hvad var det dog for en pelsklump, som vi på den måde tog med ind i flokken… Uanset hvor meget hun snakkede hundesprog, så rørte bæveren sig ikke ud af stedet. Vi er sikre på at Ronia har ræsonneret at når det nu ikke var en hund, så var det jo nok et byttedyr, for hun er ikke i tvivl om hvor man ta’r fat om sådan en sumprotte. Bæveren har plastic-øjne, så hun får ikke lov til at lege med den alene, men når vi driller hende med den, så går hun direkte efter nakken – et godt bid og så er det slut med den frække bæver!

Det er ikke hver eneste weekend at vi tager ud til Moesgaard og går langs stranden og i skoven, men når man bor så tæt på, så er det fristende at køre derud. Ronia er vild med det, og vi kan have hende løs, for hun kommer jo som regel – ellers hjælper det at vifte med kaste-plasticdimsen eller lokke med gode, krydrede kyllingestykker, og det må gerne smage af noget. Hun er en lille Spice Girl.

Vi har stoppet med hundetræningen i Tingskoven. Trænings-tidspunkterne passede dårligt ind i vores kalendre, så nu hygger vi os med Hanne fra sjovhund.dk, som har træning på fælles-området hver mandag. Der er en hel del mere tricks end træningen hos Terrier-klubben – Giv Pote, High-five og andre tosserier, men der er også sporarbejde – og det skal Ronia nu nok blive helt god til. Det er nok næsten mere krævende for os mennesker at skifte træner end det er for Ronia.

Det er blevet godt-og-vel nytår og Ronia har passeret de 7 måneder i fin stil. Flyvende, kan man vel næsten sige. Ronia fik et plydsben og en hvid snehare-bamse i julegave, og specielt sneharen fra Farmor Dagny får tit en rusketur.

Ronia selv får en tumletur når det er onsdag og der er hundeleg på marken. I dag var der ti hunde mødt op – og Ronia var som sædvanligt den mindste. Kun skotten Aslan (han er vist omkring de 3 år) er nogenlunde på samme størrelse. Når vi møder op, så skal Ronia lige finde sig til rette blandt de store hunde – men efter kort tid, så tumler hun rundt og tigger guffere hos de tobenede- og leger med de firbenede legekammerater. De store drenge er begyndt at lægge lidt mere mærke til hende – vi tror at de synes at hun efterhånden begynder at lugte som en rigtig dame og ikke længere som en hvalp.

Nytår var en blandet fornøjelse – vær sikker på at Ronias nytårsønske er at der vil blive solgt endnu mindre krudt og fyrværkeri næste år. Hun var helt klart stresset (og bange) over alt den fremmedartede lys og lyd lige udenfor vinduerne. Hun gøede ikke, men havde mest lyst til bare at gemme sig i soveværelset under sengen.

Selvtræningen forløber stille og roligt. Vi træner alt det, som vi plejer at gøre – og lidt “vise bisser”, for vi melder hende jo nok til hvalpeklassen til DTK-stævnet i Søndersø i februar. Ellers går det fint med at lege Apport, Slip, Hent og Find med det hvide plastic-pilleglas, og hun er også begyndt at kunne gribe flere og flere bolde i luften – til Hennings udelte begejstring. Det skal en rigtig hund jo kunne.

Selvfølgeligt har Ronia ikke noget imod sneen. Faktisk synes hun at det er rigtigt praktisk. For så er haven jo hævet nogle cm. i forhold til hegnet, og så har hun fundet ud af at hun godt kan springe over. Det er blevet til adskillige ture udenfor matriklen… Mens vi går og kalder på hende ude på de snedækkede marker, så spekulerer vi på om vi må ud og opgradere hele hegnet til et 90 cm hegn — eller vi kan nøjes med at forhøje de steder, hvor hun nemmest hopper over. Der er mange glæder, men også indimellem et par hovedbrud ved at være Cairn-ejer.

Vi har gået og ventet på at HTH kommer og sætter de skabe op, som de overraskede os (og tilsyneladende også sig selv) med at levere til os i mandags, så der har været god tid til at gå tur ned til kiosken og træne “stå bundet udenfor butikken” og hygge på plænen. Da Ronia for anden gang skulle finde sin bidering under kruset, så tog hun bare fat i hanken og vippede kruset – billedet er vist fra første forsøg, hvor hun brugte den mere konventionelle “skub med snuden til godbidden dukker op”-taktik.

Nede ved kiosken mødte vi en rigtigt stor, rigtig god og rar bullmastiff-tæve, som Ronia legede lidt med, og lidt senere kom også en ung breton-spaniel hanhund op, og Ronia begik sig fint i selskab med de andre hunde.

Jeg ved godt at hunde kan lære masser af skøre, skægge tricks, men det her klip er altså i kategorien “jeg tror ikke mine egne øjne”.

Vi var ude og købe en Buster Cube til Ronia den anden dag, og her i eftermiddags tog vi den lidt i brug.

Den virker okay, selvom den larmer ret meget når den ruller på det glatte gulv. I dag har vi også fået købt hønsetråd til indhegningen — og så har vi gået og ventet på godt vejr til at komme igang med at forstærke hegnet.

Derudover har vi haft besøg af Jørgen & Karin, og Ronia benyttede en legestund til at gi’ Jørgen et blodigt hak i øreflippen. Sådan er det også med os andre – når man sidder og fægter med bidedyr og bolde, så er der ikke langt fra glad leg til volds-bideangreb.

Ronia: 2.650 gram koncentreret vildskab!

Billedet er fra i formiddag, hvor Ronia legede en ny leg med en hundemads-pille under et gammelt viskestykke. Hun er overraskende tålmodig og koncentreret når hun leger.

Ellers har det været lidt op-og-ned i dag. Vejret har været dårligt, og vi har vist ikke været tilstrækkeligt koncentrerede på at få hende til at gøre småt og stort på de tidspunkter, hvor hun plejer at gøre det (”Småt” når hun lige har sovet og “Stort” når hun har spist). Så der har været et par uheld indendørs.

I aften har Ronia været på en lille tur inde på gågaden i Århus. Der var mange hundeklappere, mange lugte, mange lyde og mange indtryk – men hun klarede det i fin stil. Hun klarede også tordenvejret i eftermiddags i stiv arm. Vægt: 2.320 g