Vi skal nok lige have sovet lidt mere ovenpå nattens fødsel. Det skal Ronia og de tre røverbasser vist også. Så det bliver bare lige til et par billeder nu fra for en halv times tid siden.

Ronia er en fantastisk mor igen. Hun klarede det hele selv – fik de små ud af fostersækkene og slikket igang og startet med at give mælk. Vi er allesammen lidt trætte – for selvom den sidste hvalp kom allerede lidt over midnat, så går der jo noget tid før vi er helt sikre på at der ikke kommer flere.

Ronia begyndte at puste lidt over kl. 21 og gik i fødekassen lidt i kl. 22.

[Show slideshow]

Første hvalp er en han, og blev født kl. 22:34 – vejede ved fødslen 203 g. Vi synes først at han var “brun” men vi må vist revurdere og sige lys rødbrun da han først var tør. Han har en hvid plet på brystet og en ret mørk hale, men ellers ingen kendetegn.

[Show slideshow]

Anden hvalp kom kl. 23:06 og vejede 191 g. Det var også en han, og det virker til at han har en lidt mere mørk nuance end den første.

Begge hvalpe har lagt sig til patterne og tager for sig af Ronias mælk. Ronia stønner og puster og virker ikke til at være færdig endnu.

[Show slideshow]

Tredie hvalp var også en han-hvalp. Han vejede 166 g, og ham kan man tydeligt kende på at han har en lang, hvid aftegning på brystet og langt ned på maven. Han er også rød-brun-mørk. Han ankom kl. 00:18.

Opdateret 03:10: Ronia sidder og puster lidt, men virker ikke til at ha’ veer. Udenfor er lærken lige begyndt at synge. Alting tyder på at fødslen er overstået og at vi kan glæde os over at ha’ tre små søde, røde, livligt mælkesuttende røverhøvdinge i hvalpekassen – og altså ingen tæver denne gang.

Ikke meget at berette – bortset fra at Ronia bliver tykkere og tykkere – og nu gider hun snart ikke længere løbe efter boldene når vi kaster dem.

Den anden dag tog vi hvalpekassen ned fra loftet, og selvom man jo skal passe på med at tillægge hundene menneskelige egenskaber (Antropomorfisme hedder det vist med et fint ord), så synes Henning at han kunne se at Ronia blev helt glad og lettet ved at se kassen igen. Lettet over at der var styr på hvor hun skulle føde.

Ronia har ellers været ved at lave et par prøve-gravninger i haven for at se om der var et sted, der var velegenet til at grave en fødehule. Vi må se om hun nu indstiller den aktivitet og slår sig til tåls med den fine kasse.

Vi har fået et par henvendelser fra et par potentielle hvalpekøbere, og Bettina er begyndt at skrive henvendelserne op kronologisk. Vi vil selvfølgeligt stadig gerne høre fra interesserede hvalpekøbere, også selvom vi selvfølgeligt endnu ikke er klar over hvor mange hvalpe der kommer.

Nedtællingen til Ronias hvalpekuld er for alvor ved at gå igang. Hendes patter er vokset, og det plejer jo at være et af de tegn, som man skal holde øje med. Hun virker måske lidt mere sulten, lidt mere “på” og hun er måske også vokset en lille anelse.

Hun er dog ikke så besværet, at hun ikke gider løbe efter bolde. Vi har knipset et par billeder med Hennings nye Olympus Zuiko 12-60 mm linse fra det lokale mælkebøtte-bestrøede hundeområde.

Vi tæller os frem til at det er i uge 23 (altså første uge i juni) at vi kan vente os hvalpe. Det bliver rigtigt spændende at se hvor mange der er!

[Show slideshow]

Hundene nyder forårs solen på terrassen og vi nyder at græsset gror og spirer og forhåbenligt snart dækker over de forventelige skader, som to Cairn’er og en våd, lang vinter giver. Der er ikke noget at berette om Ronias drægtighed – det går sin gang og her knapt tre uger efter parringen er der jo stadig ikke noget at se. Vi render jo ikke rundt og tager prøver og ultralydsscanner og den slags – det får lov til at udvikle sig helt naturligt her i huset.

For et stykke tid siden fik jeg en mail fra Hanne Mathiasen, som har skrevet på en bog om hundeudstillinger. Vi har tidligere mailet sammen fordi hun har spurgt om hun måtte bruge nogen af billederne fra udstillingen i Vejen i 2007 i bogen. Det måtte hun naturligvis!

Nu er det så tid til at sige stort tillykke til Hanne med bogen – for den er færdig nu. Bogen har også en hjemmeside: http://www.hundeudstillinger.dk, og hvis man slår op på side 38 i bogen, så er der minsandten et rigtigt stort billede af en glad Cairn, som fylder halvdelen af siden.

Jeg er selvfølgeligt stolt og glad over at et af mine ringside-knips kunne bruges. Jeg husker det også som en rigtig dejlig, varm, solrig udstillingsweekend – den slags weekender som man kun kan håbe på at få mange flere af.

Så har vi taget skovtursbilleder igen. Det er så nemt lige at smutte ud i Marselisborg- eller Moesgaard-skovene og gå en tur derude.

Dittie er kommet i løbetid, og vi går og venter på at Ronias løbetid også begynder, for vi har jo stadig planer om sommerhvalpe, og vi har fundet den helt perfekte hanhund til hende: Alonso (Lachleen Name Your Game).

Alonso har det allerbedste temperament, og vi er så ovenud tilfredse med resultatet af vores første kuld med Barney (Xtra Smart Of Barnsley), at vi ikke ser nogen grund til at “ryste stamtræet” ret meget. Hvis Barney + Ronia var godt, så føler vi os ret overbeviste om at en supergod Barney-søn + Ronia også bliver rigtigt godt.

Vi synes faktisk at Ronia burde have fået sin løbetid når vi ser på kalenderen, og indtil nu har vi da opdaget hendes løbetid hver gang, men det er jo vist påvist videnskabeligt at hunhunde i flok retter deres cyklus ind efter hinanden, så måske har Ditties løbetid skubbet lidt på Ronias? Eller også er vi bare utålmodige. Det skulle da lige passe at der er kuk i Ronias løbetid når vi nu har fået aftalen på plads med Alonso og det hele.

BREAKING NEWS: Her til aften har Bettina konstateret at Ronia er kommet i løbetid. Jubii!

[Show slideshow]

Opdateret: Ludwigs første familie har ulykkeligvis fundet ud af at et familiemedlem er allergisk overfor hans pels, så de sidste par dage har været temmelig hektiske i vores lille kennel. Ludwig kom hjem onsdag midt på dagen og han er jo sædvanligvis ikke typen, som kryber langs panelerne. Han har leget og tumlet til den store guldmedalje med både Robbie og Ronia.

Heldigvis er det ret hurtigt lykkedes for os at få fundet den helt rigtige, store, hundeglade nordjyske børnefamilie til ham, så på den måde ender det hele nok alligevel med at flaske sig for Ludwig. Men mon ikke at Ludwig får sin sag for med hans nye families kloge, legesyge, 4-årige Schæfer-kammerat? Det tror vi nok at han gør!

Her er en hel stribe billeder fra sådan ca. de sidste par uger. Alle billederne er fra Bettinas kamera, og det er sådan set den eneste fællesnævner. De kommer lidt i spredt orden.

Vi har en flok billeder fra dyrlægebesøget, som de små klarede så fint. Vores dygtige, rare dyrlæge synes at det var et fint kuld. Raske, friske og dejlige. Hvalpene peb selvfølgeligt lige da de blev stukket. men sammenlignet med chip-mandens store nål, så er fremtidige dyrlæge-stik vist ikke værd at snakke om.

[Show slideshow]

Legebilleder fra haven og nogen af de sidste billeder af hele kuldet samlet.

[Show slideshow]

Til sidst en lille stribe fra Robbie og Ditties første tur ned på hundeområdet, hvor kvarterets hunde- og hundeejere synes at de to små var super-super-søde.

[Show slideshow]

Så er den sidste uge med fuld hvalpe-besætning overstået. Tirsdag rejste Ludwig og Bølle hjemmefra.

Det var egentligt ikke nær så “svært” som vi havde troet. Vi var ved at have forliget os med tanken og her bagefter må vi indrømme at selvom vi savner- og tænker på Ludwig og Bølle, så er det også dejligt at der kun er to hvalpe til at lave ballade og som vi skal holde styr på.

De første beretninger fra Bølles og Ludwigs nye familier tyder på at tingene går godt. Det er dejligt at høre, og glæder os selvfølgeligt.

Sidste weekend var vi til Hvalpetræf hos Berit – og hvad er mere naturligt end at tage de 4 hvalpe med ud og besøge den Lachleen’ske gren af familien… De 9 hvalpe tumlede og sov og udforskede og nød sommervejret og vi mennesker nød bestemt også den skønne eftermiddag! Det er desværre kun billederne, hvor hvalpene forholder sig nogenlunde i ro at der er blevet nogenlunde gode, men vi håber at det skinner igennem hvor skønt hvalpene havde det – midt i alt det grønne.

Vi har såmænd også en flok billeder på Bettinas kamera fra både haven, dyrlægebesøget og fra Ditties og Robbies blide socialierings oplevelse i tirsdag på det lokale hundeområde. De billeder må vi se om vi ikke kan få sat på i løbet af weekenden.

[Show slideshow]

I går aftes havde vi besøg af Anton – hvalpenes morfar (og altså Ronias far). Hundene havde en herlig aften i haven, hvor Ronia tydeligvis nød at lege med et andet, voksent væsen og hvalpene fik oplevet noget andet end deres mor – og oplevet at deres mor også godt gider lege og tumle og ræse rundt i haven.

Hvalpene var nærmest benovede over at se en rigtig, benløftende hanhund! Anton har rigtigt mange fans i forvejen, men i går aftes han fik altså lige tre nye, små mega-fans: Bølle, Ludwig og Without a Rope.

[Show slideshow]