Morgenhår og mave
maj 20, 2008 10:04 am Haven, Legekammerater, RoniaMens maven vokser, så slapper Ronia af i haven.
Hun nyder at vejret har været så skønt i maj, og vi nyder at se hendes mave vokse.
Hun begynder at være besværet af den store mave. Hun ligger ikke så meget i sofa-stolen længere, men når hun en sjælden gang hopper op i den, så er det med et anstrengt grynt. Billederne fra haven er taget her til formiddag.
I weekenden havde vi besøg af lille Victor, som vågede over Ronia hele dagen. Han var også ret vild med at snuse Ronia i måsen. Det var Ronia nu ikke så vild med, så han blev sat på plads flere gange. Ronia er faktisk ret klog på hvilke hunde, som hun kan sætte på plads med knur og hundesprog og hvilke, som hun selv skal passe på ikke at knurre efter.