Ikke meget at berette – bortset fra at Ronia bliver tykkere og tykkere – og nu gider hun snart ikke længere løbe efter boldene når vi kaster dem.

Den anden dag tog vi hvalpekassen ned fra loftet, og selvom man jo skal passe på med at tillægge hundene menneskelige egenskaber (Antropomorfisme hedder det vist med et fint ord), så synes Henning at han kunne se at Ronia blev helt glad og lettet ved at se kassen igen. Lettet over at der var styr på hvor hun skulle føde.

Ronia har ellers været ved at lave et par prøve-gravninger i haven for at se om der var et sted, der var velegenet til at grave en fødehule. Vi må se om hun nu indstiller den aktivitet og slår sig til tåls med den fine kasse.

Vi har fået et par henvendelser fra et par potentielle hvalpekøbere, og Bettina er begyndt at skrive henvendelserne op kronologisk. Vi vil selvfølgeligt stadig gerne høre fra interesserede hvalpekøbere, også selvom vi selvfølgeligt endnu ikke er klar over hvor mange hvalpe der kommer.