Endnu mere socialisering
august 10, 2009 10:34 pm Haven, HvalpeSå gik der lige pludseligt endnu en uges tid! Uha, hvor tiden flyver!
Messi flyttede hjemmefra i onsdags og vi hører at det går rigtigt fint med ham. Han har vist hverken raget gule eller røde kort til sig. Vi hører dog at han interesserer sig mere for sandkassen end for græsplænen, men mon ikke at han nok skal få lært at fodbold spilles på græs?
Update: Messi interesserer sig også for græs – og det forlyder at han helst graver der hvor Alonso allerede er begyndt på det.
Rocky er så den sidste, tilbageværende røverbasse i det her kuld. Han flytter jo i næste uge, og han skal selvfølgeligt heller ikke snydes for oplevelser. I den sidste uges tid har han været med nede på vores lille hundeområde her i Holme, og hundeskovene ved Atletion og i Solbjerg, og så har han været med på Café i Århus, og han klarer alting så fint. Selv alene-hjemme træningen klare han glimrende.
Alle vi møder – både to- og firbenede – er helt pjattede med ham, og han er også bare dejlig. Ronia og Dittie opdrager på ham og løber rundt og leger tagfat med ham. Det er som om at de to tøser har skruet lidt op for legelysten efterhånden som brødrene er flyttet hjemmefra.
I weekenden var vi på familiebesøg med overnatning, og her var Rocky og tøserne selvfølgeligt også med. Selvom at der ikke var en indhegnet have som herhjemme, så kom vi igennem hele weekenden uden nogen lækage indenfor overhovedet. Det synes vi ærligt talt at der er imponerende af en hvalp på kun næsten 10 uger – i et hjem der er fremmed for ham.
Herhjemme skal man lige holde lidt øje med Rocky hvis døren ud til haven er lukket i. Han er ikke helt sikker endnu, og man skal lige være opmærksom på om han lige er vågen, lige har tumlet eller går og lusker lidt rundt. Men sådan er det jo med hvalpe.