Sidste uge med fuld besætning
august 2, 2008 12:50 am Hvalpe, RoniaSå er den sidste uge med fuld hvalpe-besætning overstået. Tirsdag rejste Ludwig og Bølle hjemmefra.
Det var egentligt ikke nær så “svært” som vi havde troet. Vi var ved at have forliget os med tanken og her bagefter må vi indrømme at selvom vi savner- og tænker på Ludwig og Bølle, så er det også dejligt at der kun er to hvalpe til at lave ballade og som vi skal holde styr på.
De første beretninger fra Bølles og Ludwigs nye familier tyder på at tingene går godt. Det er dejligt at høre, og glæder os selvfølgeligt.
Sidste weekend var vi til Hvalpetræf hos Berit – og hvad er mere naturligt end at tage de 4 hvalpe med ud og besøge den Lachleen’ske gren af familien… De 9 hvalpe tumlede og sov og udforskede og nød sommervejret og vi mennesker nød bestemt også den skønne eftermiddag! Det er desværre kun billederne, hvor hvalpene forholder sig nogenlunde i ro at der er blevet nogenlunde gode, men vi håber at det skinner igennem hvor skønt hvalpene havde det – midt i alt det grønne.
Vi har såmænd også en flok billeder på Bettinas kamera fra både haven, dyrlægebesøget og fra Ditties og Robbies blide socialierings oplevelse i tirsdag på det lokale hundeområde. De billeder må vi se om vi ikke kan få sat på i løbet af weekenden.