Det er ved at gå op for os hvad mange andre skriver om det, at have hvalpe. At lige pludseligt er hvalpene 6 uger gamle og så gælder det om at nyde hver dag, for det varer ikke længe før de små skal flytte hjemmefra.

Så vi nyder hvalpene i fulde drag. Det er helt vildt at tænke på at de har ti-doblet deres vægt på bare 6 uger! “Pottetræningen” går fint – det er en enorm hjælp at vi faktisk hele tiden går hjemme hos dem – og bare kan åbne lågen og og kalde dem ud i haven til en tissetår, og det er faktisk overraskende sjældent at vi skal tørre op efter dem indendørs.

Rytmen er som med alle hvalpe – at de skal ud når de har sovet (her er der altid “gevinst”) og når de har leget og spist (her er der lidt sjældnere “gevinst”). Når de er vågne, så lader vi dem løbe omkring og udforske haven og huset (i hvert fald de rum, som er “hvalpesikre”, så det er med at holde øje med hvor vi sætter fødderne, for de er lynhurtige!

Hvalpene spiser fast føde, og får sjældnere og sjældnere lov til at die hos Ronia, men det går rigtigt fint og vi kan jo konstatere at de vokser fint.

Vi får masser af besøg fra nysgerrige naboer og venner, som gerne vil se de små basser – så de kommer i masser af forskellige hænder. Blandt de besøgende er vores unge, lokale hundepasser.

Det er nu godt nok ikke så mange gange at vi har haft brug for at trække på Gunilla, men hun er vild med Ronia og med hvalpene, og det er jo rart at ha’ en kvalificeret “dogsitter”, som Ronia er glad for.

[Show slideshow]