Tænder og portrætter
juli 11, 2008 9:36 pm Hvalpe, RoniaDe små har fået tænder, og det begynder at kunne mærkes når de bider i fingre og tæer. Ronia giver dem stadig lov til at die, men det er selvfølgeligt lidt svært at afgøre hvor meget mælk, som hun har til dem. Det virker til at de spiser mere og mere fast føde, så hun er nok ved at skrue ned for mælkehanerne. De tager stadig fint på som de skal.
Vi har købt nogen bidestænger til hvalpene, og de er en stor succes. De små er vilde med at ha’ noget at klø tænderne på, og Ronia stjæler dem ligeså hurtigt som hun kan komme afsted med og graver dem ned i haven. Hvalpene gør så gengæld ved at spise Ronias mad hvis de får chancen.
Vi har ikke haft så meget succes med vores forsøg på at tage portrætbilleder i den her uge. Dels mangler der lidt skarphed på nogen af billederne og dels får vi måske heller ikke helt det der typiske udtryk frem på hvalpene. Vi må ha’ kameraet frem igen i weekenden og se hvilke billeder, som vi kan få i kassen.
Nåh-ja, og så har vi fået vores kennelmærke fra Dansk Kennel Klub, og heldigvis fik vi vores førstevalg, så nu kan vi helt officielt kalde os for Kennel Robbers Nest.