Søndagsafslapning…
juni 8, 2008 12:43 pm Hvalpe, RoniaHele familien slapper af i dag igen. Vi mennesker nusser med de små og glemmer helt at tage billeder.
Hvalpekassen står jo i soveværelset, og Ronia plejer at elske at ligge inde under vores senge og slappe af, og i dag gjorde hun det for første gang efter at hun har fået hvalpe – så hun er mere og mere tryg ved at forlade dem.
Om aftenen tager hun faktisk også et kvarter eller to for sig selv i haven – gøer lidt af harerne på marken (indtil vi kommer ud og tysser på hende), snuser lidt, hygge-graver en smule på hendes favorit-plads og spenderer lidt tid for sig selv.
Som det fremgår af billedet, så har hvalpene jo også hinanden at putte sig ved. De begynder at bruge tungen mere, bevæge sige mere og vi hørte et regulært, lille bjæf fra nr. 4 her til morgen.
De blev også vejet til morgen, og med et enkelt knurhårs afstand ned til de andre hanner, så blev tæven den første, der fordoblede vægten – nu skal det jo så også siges at hun startede med den laveste fødselsvægt – både den første og den sidste hanhvalp har præsteret højere tilvækster hvis man måler alene i gram.