Føj for en hedebølge

11:03 pm , , ,

Halmhus ved Moesgaard.Hvor har der da været varmt mange gange i løbet af sommeren. Ronia har klaret det nogenlunde, hun gider godt at gå og løbe og lege, men det tager ikke mange kast med bolden før tungen hænger ud af munden og hun ikke gider løbe tilbage med fangsten. Så løber hun istedet hen hvor der er skygge og smider sig på maven.

Sommertid er også hvalpetid, og på det lokale hundelufter-område er der begyndt at komme en Golden Retriever-hvalp. En lille een som var 9-10 uger da vi først løb på ham. Nu er han 12 uger og allerede større end Ronia. Det går hurtigt i den alder.

Langhåret løbetids-Ronia.Indimellem er turene gået til skovene syd for byen. Der er dejligt på Vilhelmsborg, når man kan gå i skovens skygge og lytte på at festspillet øver, og der er også dejligt ved Moesgaard og ved Fløjstrup skovpart og strand.

Bettina og jeg er vist enige om at Ronias 2. løbetid begyndte onsdag d. 9. august. Vi har længe gået og kigget efter at om den skulle være begyndt, men nu er den god nok. Hun lader stadig til at være rigtig dygtig til at holde sig selv ren, så bortset fra at det giver nogen begrænsninger på løbeturene uden snor, så er der ingen gene ved det.

Hun trænger efterhånden til at blive trimmet, men vi har jo også ligget underdrejet mht. stævner siden Ålborg. Om 14 dage går det dog løs i Søndersø – så vi skal en smut forbi Sporup i den kommende weekend så lokkerne kan komme til at sidde.

At grave ned er Ronias måde at rydde op på.Bettina er begyndt at træne “pote” med Ronia, og det går ganske godt. Det går egentligt også rigtigt godt med indkaldene – hun er dygtig til at komme, selvom vi nogen gange mistænker hende for at have en 6. sans for hvornår det virkeligt er værd at komme (når vi har en lækkerbisken til hende) og hvornår det ikke giver noget afkast. Hun er også blevet rigtig dygtig til at hente bolde, og så er der lige det med tygge-tingene…

Henning havde en teori om at hvis man gav Ronia nogen lidt større tyggeting, så ville de ikke blive gravet ned. Den teori er blevet ahrøm… grundigt begravet. Alle tyggeben og -ringe bliver konsekvent gravet ned i haven (eller “ned” i sofaen under tæppet). Man kan nok godt tage en cairn ud af en gravemaskine, men man kan bare ikke tage gravemaskinen ud af en cairn.

Efterlad en kommentar

Din kommentar

Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Bemærk: Kommentarer bliver gennemset fœr de dukker op, s� de dukker ikke op med det samme. Der er ingen grund til at skrive den samme kommentar flere gange.

-->