Så er hegnet forstærket!
august 6, 2005 11:01 pm Haven, RoniaSå er havehegnet forstærket med mellem 30 og 40 cm grøn hønsetråd. Hvis det ikke er nok, så må vi sætte nato-pigtråd øverst på bøgehækken og få støbt et beton-fundament ned i en meters dybde.
Ellers har vi i dag fået anskaffet en Cayman 3 hundekasse så vi kan få afleveret vores lånekasse.
I dag har Ronia været på lang by-gåtur med Henning – en tur som endte i Botanisk Have, og så har hun tonset vildt rundt i huset og haven. Sent i går aftes legede vi også en omgang hent-bolden, hvor Ronia flere gange optrådte med “tigersnigende vilddyr”-tricket, og lige nu ligger Ronia på mit knæ og hviler hovedet på skrivebordet mens jeg sidder og skriver.